Druerne kommer fra en mark i Sampigny-les-Maranges lige ved siden af premier cru marken ’Le Clos des Loyéres’. Vinstokkene er plantet i 1970 og jordbunden består af en blanding af ler og kalksten. Det er i øvrigt fra samme mark, at Maison A&S også laver en rød Maranges. Vinen dufter fantastisk med gule modne frugter sammen med lidt forfriskende citrus noter. Den har en dyb smag med fedme og god volumen og en lang eftersmag. Samtidig en fin syre som giver vinen energi og friskhed. Den vil passe godt retter med fed fisk og kylling.
Druerne bliver presset med det samme med en horisontal træ presse. Derefter bliver saften overført til tank og kølet ned til 10 grader i 24 timer før det kommer på udelukkende brugte fade. Vinen ligger ca 12 måneder på fade før hele cuvéen bliver samlet på tank i 2-3 måneder. Der er kun brugt svovl efter den malolatikse gæring og lige før flaskning.
Renè Langdahl fra Gastro Magasinet - Marts 2025
"Pierre-Alexandre Soltana og Alexander Aires lavede vin sammen for første gang i 2018, men har begge hoved-karrierer som markansvarlig og vinmager for henholdsvis Comtes Lafon og Thibault Liger-Belair. Her er altså ikke bare tale om 14 dage på cv'et, men solidt baggrund. De har skabt en lillebitte negociant-virksomhed sammen. 12 måneder på brugte fade og sulfittilsætning efter malo og i forbindelse med aftapning. Vidunderlig fin gulgrøn og sprød pæreduft, æbleblomst med vaniljedrys. Den har 2022s tørskekoncentration af ekstrakt og syre på én gang, men chablis vægt. Kun 13 procent og helt uforstyrreet af træ. Chardonnay i nordfransk modernisme. Jeg kan slet ikke stå for den næse. Der er en kærnemælksfunky naturtone, som jeg klapper af" 5 ud af 6 stjerner ⭐️ ⭐️ ⭐️ ⭐️ ⭐️.
100% Chardonnay.
Alhohol: 13%
Helflaske 0,75 liter
Allergener: Sulfitter