NYHED i 2023 ÅRGANGEN.
Vinstokkene er ca. 40 år gamle med en mindre andel genplantet for 7 år siden. Vinmarken er beliggende på toppen af bakken og ligger østvendt. Hældningen er hele 25%, og jordbunden består fortrinsvis af ler og kalksten. Vinen ligger udelukkende på fade i 12 måneder, hvor 20% er nye fade. Vinen er samlet på ståltank i 3 måneder før flaskning. Der er produceret 3.100 flasker i 2023 årgangen.
Vinen dufter af smør, kold fløde, brioche og en snert af citrus. Den har virkelig flot fylde og volumen. Smagen er meget balanceret og harmonisk og præget af smør og brioche.
100% Chardonnay.
Alkohol: 13 % vol.
Helflaske 0,75 liter
Allergener: Sulfitter