Trustpilot
  • Fri fragt over 1000,-
  • Hurtig levering 1-2 hverdage
  • Fri levering i Furesø kommune

Persondatapolitik for Fine Vine

 

Fine Vine indsamler og behandler personoplysninger i overensstemmelse med gældende lovgivning, herunder GDPR. Vi indsamler oplysninger for at kunne levere vores produkter og tjenester, samt for at kunne kommunikere med vores kunder.

Dataansvarlig

Den dataansvarlige for indsamling, behandling og anvendelse af dine personoplysninger på www.fine-vine.dk er

 

Fine Vine

Klosterbakken 30

3500 Værløse

Danmark

info@fine-vine.dk

CVR: 40379649

 

Behandlingsaktiviteter

Besøg på hjemmeside

Når du besøger vores hjemmeside, så anvender vi cookies for at hjemmesiden kan fungere. Du kan læse mere om det i vores cookiepolitik

Kommunikation med potentielle kunder

Når du har spørgsmål til vores side, eller ønsker at høre mere om vores varer og ydelser, så kan du kontakte os via:

  • Kontaktformular
  • E-mail
  • Telefon

Herigennem vil vi behandle dine personoplysninger, så vi kan indgå i en dialog med dig f.eks. svare på spørgsmål om vores vine. Vi behandler kun den information, som du giver os i forbindelse med vores kommunikation.

Vi vil typisk behandle følgende almindelige oplysninger: navn, adresse, e-mail, telefonnummer.

Vores hjemmel til at behandle disse personoplysninger er databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1 litra f.

Kunder

Vi har behov for at kommunikere med vores kunder, så vi sikrer os, at vores vine, varer eller ydelser leveres korrekt. Herigennem kan vi behandle oplysninger om navn, adresse, e-mail, telefonnummer, varer, ydelser, særlige aftaler, betalingsinformationer og lignende. 

Hjemlen til at behandle disse personoplysninger er databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1 litra b.

Nyhedsbrev

Vi har et nyhedsbrev, som det er frivilligt at tilmelde sig – og du kan altid framelde dig dette igen. 

Formålet med nyhedsbrevet er at sende de tilmeldte mails med ny information fra virksomheden, som kan omhandle nyt indhold på hjemmesiden, annoncering af vores varer og ydelser.

Vi vil kun sende dig mails, hvis du har givet dit samtykke til dette. Det kræver, at du angiver din mailadresse i kontaktformularen på vores hjemmeside.

Vores hjemmel til at behandle dine personoplysninger (dvs. mailadressen) i forbindelse med nyhedsbrevet vil være databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1 litra a.

Vi vil behandle dine personoplysninger, så længe at du stadig er tilmeldt nyhedsbrevet. Ved afmeldelse af nyhedsbrevet, så stopper vi også med at sende dette til dig. Har vi ikke sendt dig et nyhedsbrev i 1 år, så bortfalder dit samtykke som følge af vores passivitet.

Ved framelding af nyhedsbrevet, så gemmer vi dit nu tidligere samtykke i 2 år efter, at det senest er anvendt pga. forældelseskrav jf. Forbrugerombudsmandens spamvejledning afsnit 11.3. 

Bogføring

Vi skal gemme alle regnskabsbilag jf. bogføringsloven. Det betyder, at vi gemmer fakturaer og lignende bilag til brug for regnskabsføring. Heraf kan der fremgå almindelige personoplysninger som navn, adresse, varer-/ydelsesbeskrivelse.

Vores hjemmel til at behandle personoplysninger til bogføringen er databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk.1 litra.

Vi opbevarer disse oplysninger i minimum 5 år efter at indeværende regnskabsår er afsluttet. 

 

Databehandlere

Få kan klare alt selv, og det samme gælder os. Vi har derfor samarbejdspartnere, samt benytter os af leverandører, hvoraf nogle kan være databehandlere.

Vi anvender eksterne virksomheder som leverandører for at levere vores ydelser bedst muligt. Disse eksterne leverandører er databehandlere og behandler i visse tilfælde personoplysninger i forbindelse med deres levering af ydelser til os. Vores databehandlere behandler kun personoplysninger efter vores instruks og i overensstemmelse med lovgivningens krav til databehandlere.

Vi har indgået databehandleraftaler med vores databehandlere, hvilket er vores garanti for, at de overholder gældende regler om beskyttelse af dine personoplysninger.

 

  •       Vi har vores hjemmeside hos DanDomain og betalingssytem via OnPay og ClearHaus.

  •       Vi sender vores varer med GLS og PostNord og bruger Shipmondo som mellemled.

  •       Vi bruger Economic og RackBeat til bogføring og lagersystem.

  •       Vi benytter os af IEX til integration imellem Dandomain, Rackbeat, Economic og ClearHaus.

  •       Vi benytter os af MailChimp til at udsende nyhedsbreve.

  •       Vi benytter os af BeWise MitID aldersverifikation til at sikre vi følger lovgivningen vedrørende salg af aldersbegrænsede produkter.

 

Videregivelse af personoplysninger

Vi videregiver ikke dine personoplysninger til tredjemand.

 

Tredjelandeoverførsler

Vi benytter som udgangspunkt databehandlere i EU/EØS, eller som opbevarer data i EU/EØS. 

I nogle tilfælde er dette ikke muligt, og her kan der benyttes databehandlere udenfor EU/EØS, hvis disse kan give dine personoplysninger en passende beskyttelse.

 

Behandlingssikkerhed

Vi holder behandlingen af personoplysninger sikker ved at have indført passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger. 

Vi har lavet risikovurderinger af vores behandling af personoplysninger, og har herefter indført passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at øge behandlingssikkerheden.

 

Hvor længe gemmes oplysninger?

Ved et aktivt kundeforhold opbevares dine data så længe som nødvendigt, for at vi kan servicere dig. Det vil være 5 år + løbende år efter dit seneste køb, for samtidigt at leve op til GDPR lovgivningen. Desuden er vi i henhold til reglerne i bogføringsloven forpligtet til at opbevare visse oplysninger om dit køb i op til 6 år.

 

Dine rettigheder

Du har efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder i forhold til vores behandling af oplysninger om dig.

Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder, skal du kontakte os via info@fine-vine.dk , så vi kan hjælpe dig med dette.

 

Ret til at se oplysninger (indsigtsret)

Du har ret til at få indsigt i de oplysninger, som vi behandler om dig, samt en række yderligere oplysninger.

Ret til berigtigelse (rettelse)

Du har ret til at få urigtige oplysninger om dig selv rettet.

Ret til sletning

I særlige tilfælde har du ret til at få slettet oplysninger om dig, inden tidspunktet for vores almindelige generelle sletning indtræffer.

Ret til begrænsning af behandling

Du har i visse tilfælde ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset. Hvis du har ret til at få begrænset behandlingen, må vi fremover kun behandle oplysningerne – bortset fra opbevaring – med dit samtykke, eller med henblik på at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller for at beskytte en person eller vigtige samfundsinteresser.

Ret til indsigelse

Du har i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse mod vores ellers lovlige behandling af dine personoplysninger. Du kan også gøre indsigelse mod behandling af dine oplysninger til direkte markedsføring.

Tilbagetrækning af samtykke

Når vores behandling af dine personoplysninger er baseret på dit samtykke, så har du ret til at trække dit samtykke tilbage. 

Klage til Datatilsynet

Du har ret til at indgive en klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, vi behandler dine personoplysninger på. Du finder Datatilsynets kontaktoplysninger på www.datatilsynet.dk.

 

 

Persondatapolitik er senest opdateret den 28.07.2025