Maison A&S
Nantoux
Bæredygtighed: Økologisk
Maison A&S er forkortelser af efternavnene på Alexandre Aires og Pierre-Alexandre Soltana.
Alexandre Aires og Pierre-Alexandre Soltana mødtes første gang i 2007. På det tidspunkt begyndte de begge i vinindustrien, så de havde meget til fælles, og det var sådan de blev bedste venner. Efter mange overvejelser besluttede de i 2018 at starte deres projekt Maison A&S. Der er her virkelig tale om en mikro-producent. Deres første årgang var 2018, hvor der i alt blev produceret ca. 1.500 flasker. I 2019 blev der ialt produceret ca. 3.500 flasker, og i 2020 ca. 7.000 flasker. Den første årgang bød på Bourgogne Aligoté og rød Hautes Côtes de Beaune. I 2019 årgangen har de tilføjet en rød Maranges og i 2020 en hvid Hautes Côtes de Beaune og en Bourgogne Blanc.
Pierre-Alexandre Soltana har arbejdet for Comtes Lafon siden 2009. Her startede han som vingårdsarbejder og nu er han chef for alt arbejde i vinmarkerne. Ved siden af sit job hos Comtes Lafon, nørder han med Maison A&S.
Alexandre Aires har arbejdet i 8 år for Domaine De Bellene, ejet af Nicolas Potel. Her udførte han alt kælderarbejdet med vinproduktion og hjalp til i vingården under beskæring og sommerarbejdet i markerne. Nu arbejder han ved Fanny Sabre i Pommard og nørder egen vine hos Maison A&S.
Maison A&S´ filosofi er at arbejde i harmoni med naturen for at få den bedste frugt under de mest perfekte forhold, at lave den bedste vin til at bringe folk sammen og deles om den og altid prøve at gøre den bedre.
De køber deres druer fra økologiske producenter, der også er deres venner. De har i 2022 for første gang købt nogle vinmarker til Pinot Noir i Hautes Côtes de Beaune. Ved høsten bliver alle druer håndplukket.Maison A&S arbejder så bæredygtigt som muligt uden brug af sprøjtemidler og kemi. De bruger kun et minimum af svovl, når vinen har været i gennem malolaktisk gæring og igen når vinen skal på flaske.
Bourgogne Aligoté - 'En Perthuis'
100% aligoté. Druerne kommer fra En Perthuis-marken i Mandelot, som er beliggende ca 4-5 km vest for Beaune. Vinen fremstår utrolig frisk i næsen og smagen med masser af grønne æbler, lime- og citrus-noter. Den har masser af energi og en overraskende flot koncentration og længde. Vinen passer perfekt til en varm dag på terassen eller som akkompagnement til skaldyr, salater og madtærter.
Aligotéen bliver presset direkte efter druerne er plukket, med en gammel vandret træpresse. Saften kommer på tank i 24 timer, hvor den blev afkølet til 10c grader. Derefter kommer vinen på brugte fade. Elevagen er ca 16 måneder, hvor der løbende bliver smagt for at følge udviklingen. Når de vurderer, at vinen er parat bliver den samlet i en ståltank i ca 2 måneder for at homogenisere. De bruger kun svovl, når vinen skal på flaske. Det giver nogle meget levende og energifyldt vine.
Ysée Riesling VDF
Tekst på vej...
Ysée Riesling Macération VDF
Tekst på vej...
Bourgogne Hautes Côtes de Beaune 'Les Follos´ Blanc
100% Chardonnay. Druerne kommer fra en vinmark i Bouze-lès-Beaune, som er beliggende ca 4 km vest for Beaune. Vinstokkene blev plantet i 2013. Vinen fremstår meget lækker og frisk med citrus, lime og grønne æbler. Der er udført meget nænsom pumpover. Derfor har vinen en lækker og forfriskende syre. Den passer rigtigt godt til en varm dag eller til sushi og retter med skaldyr.
Alle druerne bliver presset lige efter plukningen med en gammel vandret træpresse. Derefter kommer saften på tank i 24 timer og samtidig nedkølet til 10 grader. Vinen ligger ca 16 måneder på udelukkende brugte fade og bliver løbende smagt. Til sidst bliver vinen samlet i en tank i 2 måneder for at blive homogeniseret. Den hvide Hautes Côtes de Beaune får en smule svovl efter malolaktisk gæring og også ved flaskning.
Bourgogne Chardonnay 'Le Fourneau Sud'
100% Chardonnay. Druerne kommer fra en vinmark ved Chagny i Côte Chalonnaise. Vinstokkene blev plantet i 1984. Vinen er rigtig lækker med gule frugter og god volume og fedme. Den er særdeles vellykket. Den passer rigtigt godt til fiskeretter med laks, pighvar, hummer og lignende.
Ligesom Maison A&S’ andre hvide vine bliver druerne presset med det samme i en gammel vandret træpresse. Druemosten bliver overført til ståltank i 24 timer og samtidig kølet ned til 10 grader. Herefter bliver den overført til udelukkende brugte fade. De bruger klassiske barriques. De smager og overvåger løbende vinen, mens den er på fad i ca 16 måneder. Når de vurderer, at vinen er parat, bliver den samlet i en ståltank i ca 2 måneder for at opnå en stabil og homogeniseret vin. De bruger små mængder svovl efter malolaktisk gæring, og også når vinen kommer på flaske.
Bourgogne Hautes Côtes de Beaune Rouge
100% Pinot Noir. Druerne kommer fra 2 parceller i Mandelot, som er beliggende ca 4-5km vest for Beaune. Vinen har en meget ren rød kirsebær frugt med fine bløde tanniner. Den bliver bedre og bedre i glasset og kan drikkes i store slurke. En virkelig flot Hautes Côtes de Beaune. Drik den alene eller til tapas og lettere kødretter.
Alle druerne til Hautes Côtes de Beaune bliver afstilket og kommer derefter på tank. Under den 21 dage lange fermentering bliver der arbejdet med vinen for at få farve, smag og tanniner frem. Herefter bliver vinen overført til brugte fade. De smager løbende på vinen for at evaluere, og den er ca 14-16 måneder på fad. Vinen bliver derefter blandet sammen i en ståltank i ca 2 måneder for at homogenisere før aftapning. De bruger kun et minimum af svovl under fermenteringen og ved selve aftapningen.
Maranges Villages 'La Bas des Loyéres' Rouge
100% Pinot Noir. Druerne kommer fra La Bas des Loyéres-marken
i Sampigny-Les-Maranges. Marken er beliggende ved siden af premier cru marken Le Clos Des Loyéres. Vinen dufter af rene mørke kirsebær og har en kølig fremtoning. Typisk for Maranges har den mørke bær i smagen. Med luft bliver den mere og mere elegant og ren i udtrykket. Det er en god madvin til f.eks. Bouef Bourgoignon og lettere kødretter.
I 2020 årgangen er alle druerne blevet afstilket. Vinen fermenterer i 14 dage, og bliver derefter presset med en gammel vandret træpresse og overført til brugte fade. 1 fad er på 400 liter og 2 år gammelt og resten af fadene er 5-6 år gamle 228 liter barriques. Vinen ligger ca 16 måneder på fad og bliver løbende evalueret, før den bliver samlet i en ståltank i 2 måneder for at homogenisere. Der er kun brugt svovl under fermenteringen og ved selve aftapningen.
Gevrey-Chambertin 'En Billard'
Tekst på vej...
Fine Vine
Klosterbakken 30
DK - 3500 Vaerloese
Denmark
Tel : 0045-61260778
E-mail: finevinedk@icloud.com
CVR: 40379649
VAT no: DK40379649
No Accises: DK40379649200